Udslusningsstrategi og statistik for 2018

Generelt om Produktionsskolen

  • Skolen har indgået et samarbejde med Halsnæs Kommune om, at produktionsskolen står for kommunens EGU-forløb.
  • Skolen udbyder Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (PBE) og har i øjeblikket fire lærlingeforløb i gang.
  • Skolens værksteder har uformelle aftaler med virksomheder om at disse vil tage eleverne i praktikforløb. Disse aftaler vil skolen forsat udvikle.
  • Skolen har et tæt samarbejde med de kommuner, der er benytter produktionsskolen. Det er både de kommunale skoler, ungdomsskoler, specialinstitutioner, socialforvaltninger, jobcentre og de kommunale uddannelsesvejledninger.
  • Skolen har to faguddannede lærere og tilbyder almen undervisning i dansk og matematik. Der er mulighed for at tage i Folkeskolens Afgangsprøver i disse fag.
  • Skolen har uddannelsesvejleder på 32 timer ugentligt

Udslusningsstrategi 2018

Produktionsskolen Nordsjællands Uddannelsescenter tager i sin udslusningsstrategi udgangspunkt i, at vejledning og forløbsplaner skal bruges som værktøj til at få eleverne videre i uddannelse eller arbejde.
Vi har en samarbejdsaftale med erhvervsskolerne og produktionsskolerne i Region Hovedstaden. Her fylder samarbejdet med Erhvervsskolen Nordsjælland, SOPU og K–Nord mest.
Formålet med samarbejdet er at kvalificere eleverne til at starte på og gennemføre en uddannelse. Samarbejdet skal sikre, at eleverne oplever en helhedsorienteret indsats fra begge skoleformer og en naturlig overgang, når de starter på en erhvervsuddannelse.
Også samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU- Centrene) har høj prioritet. UU-center Halsnæs-Hillerød er den vigtigste partner. Derudover samarbejdes der med UU- vejledere fra Gribskov og Frederikssund kommuner.

Vi analyserer og dokumenterer indsats og opnåelse af de opstillede mål. Resultaterne kan ses på skolens hjemmeside.
Der er på baggrund af resultaterne for 2016 og 2017 sat følgende mål for udslusning:

  • Frafald uden kendt perspektiv: Under 10 %
  • KUU-/EGU-/EUD-/Gymnasial-/Grundskole-/10.klasse-/ og anden uddannelse: 55 %
  • Beskæftigelse: 20 %
  • Kommunale tilbud: 10 %
  • Øvrige: 5%

Når vi modtager vores elever, er de ikke uddannelsesparate, og en stor del af dem mistrives.
Vi vil udvikle vores kompetencer til at møde disse unge, og vi vil blive bedre til at bruge forløbsplanerne i vejledningen.
Det særlige ved en produktionsskole er, at den daglige undervisning foregår som produktion på værkstederne. Der arbejdes på et uformelt plan med mål og delmål, og det kan være en udfordring at arbejde med den formelle skriftlige del. Derfor vil vi sætte fokus på at forbedre lærernes kompetencer til at arbejde målrettet med vejledning og forløbsplaner – både pædagogisk og systematisk.

Strategier for udslusning

Vi vil arbejde med:

  • Mål og delmål i forløbsplanerne
  • At sætte de rette mål og delmål
  • Træning i at formulere mål og at være skriftlig
  • Tilpasning og udvikling af et brugbart RKA- og forløbsplans-materiale
  • Trivsel
  • Elever med psykiske lidelser
  • Uddannelses- og erhvervsvejledning
  • Kædeansvar

Mål og delmål i forløbsplanerne

Vejledning generelt og arbejdet med mål og delmål i forløbsplanerne bliver sat på dagsordenen i forbindelse med pædagogiske dage og temadage i det kommende år.
Vi forventer at personalet får større fokus på værdien af at arbejde kvalificeret med forløbsplanerne, og, at en faglig udvikling på området vil styrke indsatsen og glæden ved at arbejde med elevernes forløbsplaner.
Vi forventer, at arbejdet med mål og delmål vil give en bedre udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer hos eleverne og dermed bedre udslusning.
Evalueringen af, om indsatsen lykkes, vil ske løbende.

At sætte de rette mål og delmål

En afklaring af hvor eleven er, hvad elevens langsigtede mål er, og hvilke delmål der skal være undervejs.
Kompetenceudviklingen skal have fokus både på elevens faglige og uddannelsesmæssige mål og på elevens sociale og personlige mål.
Trin på vejen forventes at være en større bevidsthed om, hvordan eleven ledes til næste delmål, og hvilke krav og forventninger der kan stilles.
Værkstedernes produktion skal være tilpasset elevernes forudsætninger og behov.
Resultatet forventes at være bedre kompetenceudvikling hos den enkelte elev, og dermed bedre udslusning.

Træning i at formulere mål og at være skriftlig

Lærerne skal trænes i at formulere mål og delmål skriftligt, og det skal afklares, hvor der evt. er behov for at være flere om den skriftlige del (samarbejde mellem vejledere og lærere).
At målene er klare og synlige på skrift og i realkompetenceskemaer (RKA) forventes at give eleverne større medansvar og motivation og dermed bedre udslusning.

Tilpasning og udvikling af et brugbart RKA- og forløbsplansmateriale

Skolen arbejder i øjeblikket med det elektroniske system kaldet Nordplaner som anvendes til forløbsplaner, RKA, og ikke mindst til at udarbejde kompetencebevis. Systemet blev taget i anvendelse i 2017. Det nye system er mere brugervenlig og skabelonerne til arbejdet med forløbsplaner er letter tilgængelige både for lærere og elever.
Resultatet vil være, at der er en logisk sammenhæng mellem vores arbejdsredskab og vores praktiske og pædagogiske indsatser.
I samarbejde med værkstederne skal der udvikles en struktur for, hvordan der i den daglige undervisning kan findes resurser til denne indsats. I den sammenhæng skal det også afklares, hvordan de formelle vejledningssamtaler skal bruges.

Trivsel

Mange elever mistrives, nogle har psykiske lidelser og andre har ondt i livet eller er kommet ud på et sidespor.
Vi vil klæde medarbejderne på til at arbejde med elevernes trivsel på værkstederne - generelt og individuelt.
Indsatsen vil bl.a. bestå i:

  • at indføre metoder til at arbejde med elevernes trivsel og motivation
  • at afklare, hvordan de støttes bedst muligt på trods af svære psykosociale udfordringer
  • at forstå grænseområdet mellem psykisk lidelse/diagnose og at have ondt i livet.
  • Trivselssamtaler

Det forventes, at medarbejderne opnår større indsigt i:

  • hvornår der er brug for ekstra støtte og hjælp til en elev
  • hvordan de arbejder med trivsel og bliver i stand til at støtte den enkelte elev
  • hvordan de stiller relevante krav og motiverer eleven

Psykiske lidelser og alvorlige psykiske tilstande

Målet er at blive bedre til at arbejde pædagogisk med elever, der har en diagnose. Lærernes egne resurser skal vurderes i sammenhængen og relevante eksterne resurser indhentes, når der er behov for det. Vi skal være sikre på grænsen for, hvor vores ansvar ligger, og hvornår der skal bruges eksperter.
Indsatsen vil indebære undervisning i psykisk førstehjælp og udmøntes i en konkret handleplan for f.eks. en selvmordstruet eller psykotisk elev. Med den rette hjælp vil den unge få mulighed for bedring, og resultatet vil være mindre frafald og bedre udslusning.

Uddannelses- og erhvervsvejledningen

Vejledningspligten indbefatter bl.a.:

  • At opstille uddannelses- og erhvervsrettede mål
  • At vejlede i forventede beskæftigelsesmuligheder
  • At vejlede om muligheder i uddannelsessystemet
  • At oplyse om adgangskrav og tidsfrister i forbindelse med optag
  • Ved afbrydelse af produktionsskoleforløb at vejlede om overgang til anden uddannelse eller beskæftigelse
  • At samarbejde med elevens eventuelle andre vejledere, herunder pædagogisk/psykologisk rådgivning og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Adgangskravene til erhvervsuddannelserne (EUD) er blevet skærpede, og strukturerne på uddannelserne er ændret. Det betyder, at lærerne kan have svært ved at kunne følge med i de muligheder, som nu eksisterer. Derfor er det vigtigt at finde en struktur for, hvordan lærerne kan kombinere den vejledning, de giver på værkstederne, med den vejledning, som uddannelsesvejlederne giver.
Der afholdes temadag til at drøfte dette, og der udarbejdes en struktur, hvor det er tydeligt for alle, hvor man kan gå hen, og hvordan vi kan bruge hinandens specifikke viden om særlige fagområder.

Kædeansvar

Når en elev er færdig på produktionsskolen, skal eleven "overleveres" til uddannelse, arbejde eller andet. Hvis eleven går videre til ordinær uddannelse, overtager det nye uddannelsessted ansvaret. Hvis eleven overgår til PBE, EGU og KUU, foregår overleveringen til os selv, fordi vi selv har uddannelserne i huset. Men hvis eleven overgår til fx STU eller andre ting, vil overleveringen ofte indbefatte en del mødeaktivitet og arbejde med at skrive udtalelser.
Vores ansvar er at sikre, hvordan overleveringen foregår (f.eks. indstilling til STU), og hvem der udfører opgaven.
Vi vil have fokus på at styrke dialogen og samarbejdet med de relevante eksterne parter og have dialog ved både ind- og udskrivning samt evt. fornyelse af samarbejdsaftaler med f.eks. UU-vejlederne.
Vi forventer, at udslusninger, som ikke umiddelbart har et uddannelsesperspektiv, vil kunne ske kvalificeret på baggrund af den indsats, vi har beskrevet i forløbsplanarbejdet og den tilhørende vejledning.
Ved at overlevere til rette myndighed i form af samtaler, møder, udtalelser og andet vil vi undgå, at elever udskrives til "frafald uden kendt perspektiv" og sikre, at elevens forløb følges op af relevant indsats.

 

udslusede-elever-jan-juni-2017

 

udslusning-dec-2016

 

udslusede-elever-i-procent-2016-17-2

 

 

 

 

 

Kontakt

Produktionsskolen Nordsjællands
Uddannelsescenter

Industrimarken 2 A
3300 Frederiksværk
Tlf: 47 72 43 00
Fax: 47 77 16 68
Email: post@pnuc.dk

Her bor vi