Medielinien

TVN-1

På medielinjen kan du lære en masse indenfor medier, TV og foto. Du kan være med til at producere programmer inden for nyheder, kulturprogrammer og musikprogrammer – du kan se vores programmer på tvnordsjaelland.dk -  Vi har professionelt udstyr inden for foto og videoproduktion som du lærer at betjene. Det vil sige at du lærer om kameraer, lyssætning og redigering. Du har også adgang til avancerede it-programmer som photoshop og illustrator, og du har mulighed for at lære at lave hjemmesider.

Vil du være noget inden for TV?

TVN-1

TV Nordsjælland er tilbudet for dig, der gerne vil prøve, hvad det vil sige at arbejde inden for tv-branchen. Drømmer du om at blive journalist, producer eller videofotograf, så er der rige muligheder for at opleve, hvordan livet på en rigtig tv-station foregår.

Du vil blive undervist af folk med erfaring inden for nyheder og tvproduktion og få mulighed for at være en vigtig del af TV Nordsjælland.

Du vil lære at tilrettelægge et tv-indslag, filme med professionelt videoudstyr samt redigere indslaget efterfølgende i Final Cut Pro.

Resultatet af dine anstrengelser vil blive vist hver fredag til mere end 20.000 seere, der følger vores webtv eller facebookkanal.

Alle elever i alderen 15-25 år, som endnu ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse er velkomne. Opholdet varer et år og vil give dig kompetencer, som du kan bruge direkte efterfølgende, enten ved at gå videre i uddannelsessystemet eller få et job i branchen.

Vi er i alt to undervisere som har forskellige kompetencer, blandt andet en en pressefotograf og en film- og tvproduktionsarbejder. Det sikrer, at du kommer hele vejen rundt og oplever en hverdag så tæt på virkeligheden inden for tv-produktion som muligt.

 

Kontakt

Produktionsskolen Nordsjællands
Uddannelsescenter

Industrimarken 2 A
3300 Frederiksværk
Tlf: 47 72 43 00
Email: post@pnuc.dk

Her bor vi