Metal & Auto

Du vil komme til at fremstille forskellige ting i metal for værkstedets kunder: Havelåger, grill, lysestager, og mange andre små og store opgaver. På værkstedet vedligeholder vi også skolens biler, og du vil få mulighed for at lære noget om biler, knallerter og cykler. Det kan f.eks. bestå i at lave service, bremser eller udskifte en lydpotte. På værkstedet får du det lovbefalede § 26 kursus omhandlende ”sikkerhed ved svejsning og termisk skæring, samt slibning i forbindelse hermed”.

Klik på billederne for at forstørre.

Metalværkstedet laver kuber

IMG 6490 w1100 web

Auto- og Metalværkstedet er i fuld gang med at producere 6 kuber af vinkeljern i 3 forskellige størrelser til Kulturstøberiet.

Kuberne skal bruges som sanserum i forskellige størrelser i forbindelse med Outstanding Halsnæs 2015. Kuberne placeres spredt på Valseplænen i Frederiksværk og indrettes med forskellige sanseoplevelser og aktiviteter. Samtidig fungerer de som skulpturelementer i byrummet. De første kuber kan allerede ses på plænen.

Produktionsforløbet omfatter udskæring af længder, svejsning og slibning, og 4-5 elever arbejder på opgaven. For at få de rette vinkler, er der lavet en ramme til hjørnerne, et opspændingslære, som bruges under svejsningen.

Kontakt

Produktionsskolen Nordsjællands
Uddannelsescenter

Industrimarken 2 A
3300 Frederiksværk
Tlf: 47 72 43 00
Fax: 47 77 16 68
Email: post@pnuc.dk

Her bor vi